Hvilke makeup børster skal du bruge til hvad?
Der er en "regel", som er god at vide, når det kommer til makeup børster. Den regel er, at jo tættere din børste er, jo bedre er den til creme produkter, og jo mere fluffy din børste er, jo bedre er den til pudder.
Så når du tager en makeup børster og mærker på den, så hvis den er fluffy, så er den god til pudder produkter, og hvis den er tæt pakket og mere hård, så er den bedre til creme produkter. Hvis den er lidt midt imellem, så kan den faktisk godt bruges til begge dele.
Hvor vigtigt er det at have gode makeup børster?
Det er faktisk ret vigtigt. Fordi hvis du har rene og gode børster, så får du et flottere resultat, når du lægger din makeup, og du gør det nemmere for dig selv at blende din makeup flot ud.
Desuden er det vigtigt at have rene børster, fordi der sætter sig bakterier i dine børster, og det kan rent faktisk give dig uren hud, hvis du ikke får dine makeup børster vasket ofte nok. Her kan du finde en guide til, hvordan du vasker dine makeup børster.
De vigtigste makeup børster - og hvad de kan bruges til?
💄 En foundation børste: en god base til din makeup er vigtig, og det er ofte en foundation, skin tint, bb cream eller farvet dagcreme. Uanset hvad der fungerer bedst for dig, har du brug for noget at blende den ud med, som giver et flot resultat.
💄 En bronzer børste: en skrå børste er rigtig godt til bronzer og contour, fordi den rammer ansigtet og gør det nemmere for dig at få et flot resultat, når du påfører din bronzer.
💄 En blush børste: blush skal påføres præcist, fordi det skal påføres på et mindre område på kinden, og derfor er det godt at have en lidt mindre børste til at påføre din blush med.
💄 En pudder børste: hvis du gerne vil sætte din makeup, har du brug for enten en powder puff eller en pudder børste. En stor og fluffy pudder børste kan du faktisk bruge til alle dine pudder produkter, hvis du gerne vil gøre din rutine hurtigere.
💄 Øjenskyggebørster: gode øjenskyggebørster gør det nemt for dig at blende din makeup ud. Jo større en øjenskyggebørste, jo bedre er den til at blende. Jo mindre, jo bedre er den til at påføre mere pigment og være mere præcis.
Har du nogle spørgsmål til makeup børster? Så endelig skriv til mig på hej@misowbeauty - så vil jeg gerne hjælpe dig!
De bedste makeup hilsner fra
Michelle