Vil du gerne lære at påføre en flot foundation? Så kan du her finde en guide til, hvordan du påfører en flot foundation, der ligger naturligt på huden.
Hvad er det vigtigste, når du skal have en flot foundation?
Der er to ting, der er super vigtige, hvis du gerne vil have en flot foundation. Den første ting er en god hudplejerutine, som passer til din hud. Du vil ikke få en flot foundation, hvis du ikke har påført en hudplejerutine først. Den anden ting er, at du har en foundation, som passer til din hudtype. Ellers er det også svært at få en flot foundation.
Sådan vælger du den rigtige foundation til din hud
Du skal vælge foundation efter din hudtype, og ikke hvad du ser online. Hvad der er flot på instagram, er ikke nødvendigvis flot på din hud. Derfor brug lidt tid på at sætte dig ind i din hudtype --> hvordan er din hud 30 minutter efter hud uden produkt på huden? Tør? Olieret? Helt normal? Både tør og olieret? Det her er din hudtype, og her skal du vælge foundation ud fra, hvad lige præcis din hud har brug for. Er den tør, så har du brug for en foundation, der giver noget fugt. Er den olieret, så har du brug for en mere matte foundation, der hjælper dig med at holde olierne på plads i løbet af dagen.
Sådan får du mere dækkeevne til din foundation
Hvis du gerne vil have mere dækkeevne til din foundation, kan du med fordel bruge en foundation børste til at blende din foundation ud med. Det vil give dig mere dækkeevne. Det er en god idé at påføre din foundation med op og ned bevægelser, når du bruger en børste, for at undgå streger, og for at lade børsten gøre blending arbejdet for dig.
Sådan får du en mere naturlig foundation
Hvis du gerne vil have en mere naturlig foundation, kan du med fordel bruge en blending sponge. Den skal gøres våd, og vil blende din foundation meget mere naturligt ud. Det er også en hurtigere metode at blende din foundation ud på, og er helt fantastisk til hverdag!