Vidste du godt, at makeup og hudpleje har en holdbarhedsdato? De duer ikke bare for evigt, selvom du ofte kan bruge produkterne efter deres sidste holdbarhedsdato.
Hvordan finder jeg ud af, hvor længe et makeup produkt kan holde sig?
På siden af kassen af dit produkt, vil du finde en lille bøtte med et tal og et "M" bagefter. Det betyder hvor mange måneder dit makeup eller hudpleje produkt kan holde sig, EFTER det er blevet åbnet. Denne holdbarhed starter altså først, når du åbner produktet.
Kan jeg bruge min makeup, efter det er blevet for gammelt?
Du er ikke garanteret at få det samme resultat, når dine makeup eller hudpleje produkter er blevet for gamle. Du kan dog tjekke, om dine produkter stadig har samme konsistens, duft og føles som de plejer, så kan du sagtens blive ved med at bruge dine produkter.
Hvis dine produkter lugter anderledes eller ikke har samme konsistens, som de plejer, så er det altså på tide at smide dine produkter ud og købe nye.