HVORDAN BRUGER DU SETTING POWDER?

Hvad gør en Setting Pudder?

En Setting Pudder er en pudder, der går ind og sætter din makeup og sørger for, at din makeup holder bedre i løbet af dagen. Det er ikke et produkt, der giver dig dækkeevne, det er udelukkende et produkt, der giver holdbarhed, og som går ind og giver en filter effekt til huden, så porer og linjer syner mindre. Hvis du altså bruger den rigtige mængde. Det handler om at bruge meget lidt, især hvis du har tør eller moden hud, ellers kan en setting pudder fremhæve linjer, hvis der bliver brugt for meget.

Hvor og hvornår skal jeg påføre Setting Pudder?

Setting Pudder skal påføres der, hvor du ønsker ekstra holdbarhed. Hvis du har olieret hud, er det i hele ansigtet, og hvis du har kombineret eller tør hud, kan det være, at du vil nøjes med at sætte din concealer under øjnene og i t-zonen. Prøv begge dele af og se, hvad du foretrækker på din hud. Din pudder skal påføres som det sidste step efter dine creme produkter og første step før andre pudder produkter. Din rutine kan se sådan her ud: 

💄 Bryn

💄 Hudpleje

💄 Foundation (eller andre baseprodukter som farvet dagcreme, CC Cream eller BB Cream)

💄 Concealer

💄 Creme Bronzer og eller Creme Contour

💄 Creme Blush

💄 Setting Pudder

💄 Pudder Bronzer

💄 Pudder Blush

💄 Highlighter

💄 Øjne - øjenskygge, mascara

💄 Læber

💄 Setting Spray 

Du behøver ikke at bruge alle de her produkter, og du kan sagtens skippe ét eller flere produkter, alt efter hvad du foretrækker i din makeup rutine. Det er fuldstændig op til dig, og hvad du bedst kan lide på dig selv. 

Hvad er forskellen på Setting Pudder og Setting Spray? 

Forskellen er, at det ene produkt er en pudder og det andet produkt er en spray og er flydende. Så teksturen på begge produkter er meget forskellige. De giver begge to holdbarhed til din makeup, og fungerer bare bedst sammen. Da en Setting Pudder sørger for at låse din makeup på plads og giver en filter effekt, hvor en Setting Spray giver fugt til huden, får din makeup til at smelte flot sammen og giver ekstra holdbarhed.

Jeg ville ikke bruge den ene uden den anden, men hvis du har meget olieret hud, kan du nøjes med en Setting Pudder, og hvis du har meget tør hud, kan du nøjes med en Setting Spray. Du får dog det bedste resultat, hvis du bruger begge produkter sammen. Derfor har jeg også lavet en bundle, hvor hvis du køber en setting pudder og en setting spray sammen, så får du gratis et sæt med to powder puffs med. 

Har du nogle spørgsmål til Setting Pudder og Setting Spray, eller til andre steps i din makeup rutine? Så endelig send mig en mail på hej@misowbeauty.dk og så vil jeg altid gerne hjælpe dig!

De bedste makeup hilsner fra

Michelle, Stifter af Misow Beauty

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Har du spørgsmål?

Er der noget i din makeup rutine, du er i tvivl om, eller har du spørgsmål til nogle af vores produkter? Så vil jeg altid gerne hjælpe :)

Bare send mig en mail på hej@misowbeauty.dk

De bedste hilsner fra

Michelle

Stifter af Misow Beauty

SHOP VORES MAKEUP