Når man leder efter den perfekte brow setter, handler det ikke kun om, hvordan brynene ser ud lige efter du har påført den. Det handler om holdbarhed. Kan den holde hele dagen? Holder den under varme, sved og travle dage? Og vigtigst af alt: holder brynene sig flotte uden at føles stive eller tørre?
Jeg besluttede at teste vores brow setter under de mest ekstreme forhold, jeg kunne komme i tanke om — et halvmarathon på 21,1 km.
Den ultimative test af en holdbar brow setter
Ikke nok med, at det er hårdt at løbe et halvmarathon, så valgte jeg at gøre det på årets varmeste dag, og jeg har aldrig svedt så meget i mit liv.
Desuden var det en lang dag! Jeg påførte brow setteren hjemmefra kl. 08, kørte hjemmefra kl. 09:30, skulle hente startnummer kl. 11, skulle løbe kl. 13:30 og var først hjemme igen kl. 19, fordi der var kø for at komme ud af Middelfart. Så ikke nok med, at det var hårdt at løbe, så blev den altså også testet på en lang og varm dag.
Nøglen til holdbare bryn
Selvfølgelig er det vigtigt med et godt brynprodukt for at få bryn, der holder hele dagen. Men det er også vigtigt, hvordan du påfører det. Start med en helt ren hud og helt rene bryn - før alt andet, også hudpleje. Påfør din bryngele før alt andet, fordi hvis der sidder hudplejerester i dine bryn, så kan det påvirke holdbarheden markant. Det kan også være en grund til, at dine bryn bliver hvide i løbet af dagen.