Hvornår vaskede du sidst dine makeupbørster? 👀 Hvis du lige skulle tænke dig om, er det måske tid til en god omgang rengøring!
Dine makeupbørster og din blending sponge bruger du direkte på huden – ofte hver eneste dag. Derfor kan der med tiden samle sig makeuprester, olie og snavs i dine makeupredskaber. Rene børster og en ren sponge kan også gøre det nemmere at få din makeup til at lægge sig flot og jævnt.
I denne guide viser jeg dig, hvordan du nemt vasker dine makeupbørster og din blending sponge, så de bliver rene, friske og klar til at bruge igen.
Hvorfor er det vigtigt at vaske dine makeupbørster?
Dine makeupbørster kommer i kontakt med både makeup og din hud. Når du bruger dem igen og igen uden at vaske dem, samles der bakterier og makeuprester i.
Det kan blandt andet gøre, at:
🤎 Din makeup ikke blender lige så flot
🤎 Farverne ikke kommer lige så tydeligt frem
🤎 Foundation og concealer kan blive sværere at påføre jævnt
🤎 Børsterne kan føles mindre bløde og lækre at bruge
Det samme gælder din blending sponge og din powder puff. Den absorberer flydende og cremede produkter som foundation og concealer, og derfor er det ekstra vigtigt at holde den ren.
Hvor ofte skal man vaske sine makeupbørster?
Hvor ofte du skal vaske dine makeupbørster afhænger af, hvor meget du bruger dem, og hvilke produkter du bruger dem til.
Som en god tommelfingerregel:
🤎 Børster til cremeprodukter Vask dem cirka én gang om ugen.
🤎 Børster til pudderprodukter: Kan ofte vaskes lidt sjældnere, men gerne hver anden uge.
🤎 Blending sponge: Bør vaskes ofte – gerne efter brug eller så ofte som muligt, hvis du bruger den dagligt.
Det vigtigste er, at du ikke venter, til dine makeupredskaber er helt fyldt med gammel makeup. 😅
Sådan vasker du dine makeupbørster
Det behøver heldigvis ikke være svært at vaske dine makeupbørster!
1. Gør børstehårene våde
Start med at skylle børstehårene under lunkent vand.
Prøv at undgå at få for meget vand op i selve børstens skaft. Hvis vandet trænger ind omkring samlingen, kan det med tiden påvirke limen, der holder børstehårene på plads.
2. Brug en mild børsterens
Påfør en lille smule makeupbørsterens.
Du kan enten arbejde produktet ind i børsten i håndfladen eller bruge en rensemåtte, der er i låget med små riller, som hjælper med at løsne makeuprester.
Massér forsigtigt børstehårene, så du får opløst al den gamle makeup.
3. Skyl børsten
Skyl børsten grundigt under lunkent vand.
Gentag processen, indtil vandet er klart, og der ikke længere kommer makeup ud af børsten.
4. Pres forsigtigt vandet ud
Når børsten er ren, kan du forsigtigt presse det overskydende vand ud med dine fingre.
Undgå at vride børsten, da det kan påvirke formen på børstehårene.
5. Lad børsterne tørre fladt
Form forsigtigt børstehårene tilbage i deres naturlige form, og lad børsterne tørre liggende på et håndklæde. Fold gerne den ene side op, således de tørrer på en lille vinkel, og derfor ikke får vand ind i sig.
Lad dem tørre helt, før du bruger dem igen.
Sådan vasker du din blending sponge
En blending sponge kan holde overraskende meget makeup, så den kræver ofte lidt ekstra kærlighed. 💕
1. Gør din blending sponge helt våd
Start med at gøre din blending sponge gennemvåd med lunkent vand.
2. Påfør sæbe
Påfør vores makeup børste og sponge sæbe direkte på din sponge.
3. Massér og pres
Massér forsigtigt produktet ind i svampen og pres den gentagne gange.
Du vil hurtigt kunne se, hvordan gammel foundation og concealer begynder at komme ud.
4. Skyl og gentag
Skyl din blending sponge under vand og pres den forsigtigt.
Gentag processen med sæbe, indtil vandet er klart.
5. Lad den tørre helt
Pres forsigtigt det overskydende vand ud, og lad din blending sponge tørre et sted med god luft omkring sig.
Det er vigtigt, at den er helt tør, før du lægger den tilbage i din makeup taske eller en lukket beholder.
Rene makeupredskaber gør en forskel ✨
At vaske dine makeupbørster og din blending sponge er måske ikke den mest spændende del af din makeup-rutine – men det kan gøre en stor forskel for både dine makeupredskaber og din makeup.
Rene børster kan gøre det lettere at blende dine produkter, og en frisk blending sponge giver dig de bedste forudsætninger for en flot og jævn base.
Så næste gang du tænker: “Jeg vasker dem lige i næste uge…” – så tag lidt tid og få det gjort. Din makeup vil takke dig. 😉🧼
Har du nogle spørgsmål til makeup børster eller rengøring? Så endelig send mig en mail på hej@misowbeauty.dk - jeg vil altid gerne hjælpe dig!
De bedste makeuphilsner fra Michelle, Makeup Artist og Stifter af Misow Beauty